Forbedringshistorik

Valgaarden blev opført i 1912 og består på nuværende tidspunkt af 141 lejligheder, heraf et ejendomskontor og tre cykelkældre/barnevognsopbevaring. Siden 1973 er lejlighederne løbende blevet udstykket til ejerlejligheder.

I 1982 fik Valgaarden indlagt fjernvarme, og i 1984 blev der lagt nyt tag. Ejendommen fik i 1985 installeret dørtelefoner, som løbende bliver fornyet fra ca. 2013. I 1988 blev der indlagt fiberkabler til internet m.v. i ejendommen.

I løbet af 1997 påbegyndtes renoveringen af gården. Asfalten og affaldsskuret blev skiftet ud med fliser, pergola og grønne områder. Gården stod færdig sommeren 1998. I samme forbindelse blev områderne foran Bryggerivej lavet til grønne områder med græs, buske og borde/bænke. Dette område kunne tages i brug august 1999.

I 1998 overtog Valgaarden kælderen på Bryggerivej 10 og påbegyndte indretningen af Valgaarden’s eget kontor. Kontoret blev taget i brug d. 1. august 1999. I dag sørger Vesterholm for vedligeholdelsen af vores fællesarealer og for mindre reperationsopgaver. Heruodver varetager bestyrelsen og ejerforeningens medlemmer en række opgaver på de årlige gårddage. Fagfolk står for de mere specifikke ting som fx varmeanlægget.

År 2000 var et skelsættende år for Valgaarden på vedligeholdelsesområdet. Omfattende arbejder stod på hele dette år. Taget fik en kærlig hånd, og tagrender samt nedløb blev udskiftet fra plast til zink. Alle gesimser blev renoveret og indfarvet i okkergul kalkmælk. Gårdfacaden blev indfarvet, og lyskasser blev renoveret mod gadeside med nye riste, og i gården blev de fjernet. Nye vinduer og døre blev isat alle opgange på fortrapper og bagtrapper, og Valgaarden fik et nyt låsesystem. Dette år blev der også renoveret en del karnapaltaner, den lille port på Valgårdsvej blev udskiftet, og sådan kunne man blive ved. Den siddende bestyrelse på dette tidspunkt gjorde et stort stykke arbejde for at få Valgaarden op på den standard, som bygningen fortjener. Erfaringer fra renoveringsprojektet gjorde det dog tydeligt, at man fremover er nødt til at være meget opmærksom på, hvordan kommende arbejde bliver udført, samt hvilke materialer, der anvendes.

I 2001 blev der installeret et helt nyt telefon- og netværk i ejendommen. Anlægget er forberedt til modtagelse af digitalt tv. Alle de gamle kabler på gårdfacaden er blevet fjernet.

I sommeren 2004 blev de 4 fyrrum i ejendommen renoveret. Brugsvandskedler fik nye spiraler, og der blev installeret styresystem til varmeanlægget. I efteråret 2004 startede udskiftning af de gamle vandrør i ejendommen. Disse er i dag placeret på bagtrapper og 2 fortrapper. Der er tilknyttet særskilte vandmålere og lukkehaner til de enkelte lejligheder.

I foråret 2005 blev fortovene på Valgårdsvej og Bryggerivej udskiftet til nye fliser med granitsten mellem fliserne. Asfalt er blevet udskiftet med belægningssten.

I 2010 blev facaden mod gård og gade renoveret og pudset op. Arbejdet med at fjerne lyskasser blev sat i gang. Der foretages løbende forbedringer af ejendommen, og der arbejdes på at holde den i god stand.

I 2011, i forbindelse med det store skybrud, blev dele af kældrene vandskadet. Det satte et arbejde i gang omkring sikring af kloaksystemet. Der blev bl.a. installeret højvandslukke på afløb i kælderen samt sløjfet et toilet i kælderen i forbindelse med ejendomskontoret for at undgå lignende skader. Ejendomskontoret led stor skade, og det blev, som følge af disse skader, renoveret i løbet af 2012.

I 2013 begyndte det store arbejde med renovering af opgangene mod gaden. I 2014 blev der etableret en ny trappe til cykelkælderen under Bryggerivej.

I 2016 blev der lavet en hel ny og stor cykelkælder mod Vigerslev Allé. Det kævede også udgravning og støbning af en ny trappe. I denne kælder er der også plads til foreningens grill, havemøbler m.v.

I efteråret 2016 blev der etableret altaner ind mod gården og mod bryggerivej, hos de beboere som valgte at tilslutte sig projektet.

I 2019 fik alle foreningens lejligheder nye døre både ud mod opgangen og bagtrappen. Mens der i 2020 blev startet op på anden runde af opsættelse af altaner ind mod gården.

I slutningen af 2021 og starten af 2022 fik facaden nyt liv da hele murværket blev omfuget. I samme forbindelse blev soklen repareret og malet. I foråret 2022 blev der skiftet faldstammer i hele valgården. 

Ejendommens historie

Ejendommen blev bygget i 1912 og har i sommeren 2012 fejret 100 års fødselsdag.

Legepladsen var dengang endestation for en række sporvogne fra København. Passagerne havde hurtig adgang til Café Valgaard, som lå mellem nr. 21 og 23 på Vigerslev Alle. Der var et stort billiardlokale mod nr. 23. Ud over øl, har man måske kunnet få en bid fast føde. Der var i hvert fald køkken og nedgang til et viktualierum i kælderen.

Sidst i 50'erne blev Café Valgaard omdannet til et Møntvaskeri. Ca. 2008 blev vaskeriet nedlagt om omdannet til to lejligheder.

Tilbage af de mange forretninger er kun Thai Wok i dag. På et af de gamle postkort ser det ud til at der lå en kiosk, der hvor du nu lukkede Trekroner Bridgeklub har været. Der har også været en frisør på Trekronergade.

Postkort fra ca. 1915. Linie 6 havde endestation på det der nu er legepladsen. det var fra 1909 til 1919. Derefter var det linie 10's endestation.

Valgårdens Kro, der hvor Thai Wok ligger i dag. Dvs. Hjørnet af Vigerslev Allé og Valgårdsvej. 

Trekronergade 10 var engang en fiskeforretning. 

Valbyparnasset

"Valby-Parnasset" havde adresse på Viglerslev Allé 23, 5. Her boede tegneren Jørgen Chr. Jørgensen med sin kone og en hel del børn, og det var her Bønnelycke, Kristensen, Fredrik Nygaard, Hulda Lütken og Harald H. Lund (ikke Momberg, så vidt jeg ved) sad og drak Bourgogne, røg pibe og legede avantgarde. I Tom Kristensens ekspressionistiske novelleUlykken får man lidt af stemningen med fra den lille atelierlejlighed."

Dette er kopieret fra http://prmndn.blogspot.com/2012/03/valbyekspressionisme.html

Et parnas er en gruppe af fremherskende digtere

Her er et billede af medlemmerne af parnasset taget fra Facebookgruppen Gamle Valby, hvor Ole Petersen, har skrevet følgende:

"Det legendariske Valbyparnas befandt sig på en 5.sal i Vigerslev Allé 23, hvor tegneren J. Christian Jørgensen holdt fugtige og litterære seancer med digtere som Otto Gelsted, Emil Bønnelycke og Tom Kristensen. Gennem Toms barndom flyttede familien hele ti gange. Det gav ham både en social orienteringssans, men bidrog også til hans rastløshed – før rejsen endte i en funktionærbolig i Cikoriefabrikken i Valby. I ungdomsårene frekventerede han Valbyparnasset, der normalt holdt til hos kunstmaleren Jørgen Christian Jørgensen, som især levede af at male mellemtekster til stumfilm hos Nordisk Film."